Anatomien bag en investering: Hvorfor AXION-produkter holder i 10+ år

Faxe Kondi Pro målportal med skriften bliv ved med at blive ved
Kvaliteten i et AXION-produkt findes i detaljerne – fra ISO-certificeret produktion og avanceret TPU-teknologi til præcis matchning af sytråd. Vi producerer ikke lagervarer; vi bygger skræddersyede, lufttætte event-løsninger, der er designet til at modstå det omskiftelige nordiske klima og blive genbrugt til aktivering i årtier.

Premium vs. Budget: Pas på “Badebold-effekten”
Indimellem bliver vores produkter sammenlignet med billigere alternativer (typisk direkte import fra Kina). Som eksperter i feltet råder vi altid B2B-indkøbere til at kigge på tre kritiske punkter:
Materialet i blæren: Er det ægte TPU, eller er det billigt “badebold-materiale”? Billig plast knækker og lækker hurtigt under temperaturudsving.
Sømmene: Se efter sprækker i syningerne ved maksimalt tryk. Billige produkter fejler ofte her, fordi tråden ikke er industri-grad, hvilket resulterer i en ringe finish og teltdug, der revner.
Fundamentet: Er bunden forstærket til professionelt brug med integrerede håndtag og fødder, eller er den blot en tynd forlængelse af coveret?

Vores garanti: Vi er ISO 9001 (Kvalitetsledelse) og ISO 14001 (Miljøledelse) certificeret. Det er ikke blot papirarbejde, men din internationale garanti for, at vores oppustelige produkter leveres i kompromisløs kvalitet.

ROI og levetid: Sådan holder du dit udstyr i 10 år
Vi har kunder, der stadig bruger deres telte hver eneste sæson – 10 år efter købet. Hemmeligheden bag den lange levetid ligger i behandlingen. Vi oplever det største behov for service, når større organisationer køber produkter hjem og "udlåner" dem internt til underafdelinger, forhandlere og lokalklubber uden en fast ansvarlig for grejet. Når eventet er slut, bliver der rykket og flået i tingene, og teltet bliver krodset vådt sammen i tasken.

Vi anbefaler at udpege én ansvarlig og følge denne mini-manual:
Undgå “asfalt-slid”: Træk eller slæb aldrig et telt eller en portal over rå asfalt eller fliser.
Korrekt og tør nedpakning: Sørg for, at produktet er 100% tørt før pakning (jordfugt kan fortætte sig i toppen, selvom det ikke har regnet).
Beskyttelse på pladsen: Udpak og opstil på en billig presenning, og påsæt altid ventil-dæksler ved sammenpakning.
Håndter lynlåse med omhu: Ved åbning ind til TPU-blæren skal lynlåsen betjenes forsigtigt.

Hvis skaden er ude, så brug det hurtige tape-trick: Marker hullet med det samme udenpå den printede overflade med et stykke tape. Selve lapningen er sjældent et problem, men fejlfinding på en stor portal kan være ekstremt tidskærvende.

Undtagelserne der bekræfter reglen
Når vi taler om vores klassiske to-lags konstruktion, har vi to produkter, der adskiller sig:
Oppustelige bøjer: Produceret i ét enkelt, ekstremt kraftigt lag PVC til barske forhold i vandet.
Oppustelige messevægge: To-lags system, men grundet den tynde konstruktion på 10 cm benyttes ikke standard TPU-blære. Den er en smule mindre tæt, men vi garanterer minimum 48 timers fuld tæthed.

Mere end blot standardløsninger
Det online katalog er kun et lille udsnit af vores special-tilpasninger:
Special-sider til telte: Vælg mellem halv-sider, panoramavinduer, døre eller mesh-sider til sommerbrisen.
Modulære teltbyer: Stort set alle teltstørrelser kan kobles sammen med smarte tunnel-forbindelser.

Hvorfor tager produktionen op til 4 uger?

Hvert eneste Axion-produkt produceres 100% fra bunden til den specifikke opgave på bestilling. Det er en præcisionstung proces med en kæde af specialiseret håndværk: 1. Sublimationsprint i high-end kvalitet: Grafikken printes i ekstrem høj opløsning (f.eks. kildevæld-/powerade-flasker). Da stof er et 'levende' materiale, kræver det millimeterpræcision at placere grafikken over syningerne. 2. Farveafstemt sytråd: En blå portal sys med blå tråd, så der ikke opstår synlige hvide syninger. 3. TPU-teknologi: Vi svejser gastætte TPU-inderblærer, som er overlegne i forhold til billig PVC. 4. Heavy-Duty fundament: Bunden laves i kraftig lastbilpresenning-PVC. 5. Striks tæthedstest: Alle produkter testopstilles og tæthedstestes før afsendelse.

En cirkulær investering: Reservedele og ombetræk

Et AXION-produkt er designet til reparation, cirkulær økonomi og nem opdatering. Med vores Ombetræk (Zip-and-change) system kan ydercoveret lynes af og erstattes med et nyt grafisk udtryk. På produkter som søjler og caféborde er det så let, at man nemt kan skifte mellem forskellige kampagner, mens store portaler er mere omstændelige. Skulle uheldet være ude, lagerfører vi alle komponenter som reservedele. Til større reparationer har vi et fast samarbejde med en professionel lokal sejlmager. Desuden leverer vi kun kompromisløse kvalitetspumper fra Scoprega, da billigere alternativer ikke holder til professionelt event-brug.